Andre terapeuter i huset

Psykoterapi

v/Camilla Aagaard Nielsen 



https://kupe.nu/

Psykomotorisk Terapi

v/Rikke Aastrup Jensen



https://www.pmt-aastrup.com/

Narrativ

Familietrapi

v/Jørgen Illum Frichke

Kort om mig

Jeg er uddannet antropolog fra Københavns Universitet i 2010 samt narrativ familieterapeut fra DISPUK.

Jeg arbejder pt. som udviklingschef i en socialfaglig virksomhed og herudover som familieterapeut i socialt udsatte familier henvist af kommunernes Børn- Unge & Familieafdelinger.


Hvem henvender narrativ familieterapi sig til?

Narrativ familieterapi henvender sig til familiemedlemmer eller hele familier, der oplever:


- Tilbagevendende konflikter

- Fastlåste mønstre

- Dårlig kommunikation

- Identitetsproblemer

- Udadreagerende og uhensigtsmæssig adfærd

- Skolevægring

- Skilsmisse

- Savn

- Sorg

- Tab

- ADHD i familien

- Depression

- Markante og pludselige forandringer

- Dødsfald


Hvordan tilgår jeg dig og din familie?

Som narrativ familieterapeut har jeg tavshedspligt og jeg lytter ydmygt og nysgerrigt. Jeg har ingen planer på dine eller jeres vegne og jeg gør en dyd ud af ikke at være forudindtaget. Jeg stiller spørgsmål som stimulerer refleksion, udforskning og udfoldelse - og som pejler mod vitalitet, integritet, værdier og nyorientering.


Jeg ser det som min opgave, at:


-give dig eller jer mulighed for at "lufte ud" og udfolde dine eller jeres problemer i            dybden

- hjælpe dig eller jer til at komme i kontakt med dine eller jeres vigtigste værdier (de  værdier der ofte viser sig at være komprimitteret)

- hjælpe dig eller jer til at konstruere alternative og mere underbyggede narrativer

- hjælpe dig eller jer med at skabe en bro mellem de nye narrativer og de nye måder at leve på, som de anviser


Den narrative familieterapi kan foregå 1:1 eller med alle familiens medlemmer.


Hvad er narrativ familieterapi?

Narrativ betyder ´fortælling´eller ´fortællende´ og henviser til kernen i denne terapiform. Nemlig den, at vi skaber mening om os selv, andre og verden igennem fortællinger. På godt og ondt. Vores narrativer dannes i relation til betydningsfulde mennesker og hændelser igennem vores liv samt i forhold til den kulturelle sammenhæng, som vores liv udspiller sig i. Igennem narrativer ordner og skaber vi virkelighed og således agerer de rammesættende og dikterende for mulighederne for, hvordan vi konstituerer vores identitet og dermed forståelse af os selv, andre og verden. Således vil vores narrativer også konstruere vores handlemuligheder. Igen på godt og ondt. Det er måden vi fortæller os selv og vores verden på, som den narrative familieterapi beskæftiger sig med.


Problemer, konflikter, kriser, sorg, savn og familiær dysfunktionalitet kan være båret af dominerende og problemmættede narrativer om os selv og vores familie. Sådanne narrativer er ofte tyndt underbyggede - forstået på den måde, at de ofte opstår på baggrund af enkelte eller en enkelt række af ubehagelige eller uønskede hændelser. Således kan ubehagelige hændelser foranledige, at vi kommer til at identificere os selv eller vores familie med uhensigtsmæssige definitioner og på den måde internalisere dem i os selv og hinanden, med den konsekvens at vi fastlåses med begrænsede muligheder for at leve et liv i overensstemmelse med vores værdier og ønsker og dermed i overensstemmelse med "den vi er".


Narrativ familieterapi sætter dig og/eller din familie i centrum for en udforskning af hvad der står i vejen for at du eller i kan leve, som i ønsker. Dette sker ved, at jeg hjælper dig eller jer med at dekonstruere problemmættede narrativer om dig selv eller hinanden og følge dig eller jer på en færd, hvor vi via dine eller jeres fortællinger, får eksternaliseret negative definitioner og samtidigt synliggjort dine eller jeres mest grundlæggende værdier. På denne måde kan den narrative familieterapi facilitere muligheder for at en nyorierientering kan opstå, med dertilhørende nye handlingsmuligheder.


Kontakt


E-mail: frichke@hotmail.com